Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Den samlede efterspørgsel faldt med 8,5 pct. i 2014. Faldet i efterspørgslen fra hjemmemarkedet bidrog primært til nedgangen, og den faldende efterspørgsel blev modsvaret med et fald i importen på 19,2 pct.

 

Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor ændre med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes ved hjælp af fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP.

 

Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. Denne tendens ses fx i 2010 og 2011, hvor den øgede efterspørgsel medførte markante stigninger i importen.

 


Figur 2.1. Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning

 

Anm.: Tallene for 2005 til 2012 er endelige tal, mens tallene for 2013 og 2014 er foreløbige tal.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/nrd11